Indhold i dokumenter som eksempelvis billeder kan ikke forstås af en bruger af skærmlæser, med mindre der er tilknyttet en alternativ tekst. Derfor er det vigtigt at definere en alternativ tekst for at sikre at indholdet er tilgængeligt.
Tilgængeligheden er afhængig af, at der er inkluderet en variation af semantisk information. Det er for eksempel en alternativ tekst til et billede, som kan være en slags deskriptiv metadata. Alternativ tekst bruges til at beskrive grafikker og deres kontekst. Det primære formål er at beskrive grafikker for brugere, der ikke er i stand til at se dem.
Når du inkluderer en alternativ tekst, sikrer du, at alle brugere kan drage nytte af dit indhold.
Alternativ text tilføjes et billede i Word 2016.
Når du skriver en alternativ tekst, skal du stræbe efter at være informativ og ikke poetisk, og huske at det er bedst at være kortfattet. Brug fulde sætninger med korrekt tegnsætning og grammatik. Inkludér ikke noget information, som allerede er til stede i overskriften.
Filendelser: Visse billeder kan indeholde deres filnavn som alternativ tekst når det indsættes. Accessibility Assistant tjekker for billedfilendelser såsom ".png" i alternativteksten. Hvis du vælger at løse konflikten ved at klikke "Tilføj/rediger alternativ tekst", vil Accessibility Assistant foreslå filnavnet uden filendelsen. (fx hvis billedets alternativ tekst er "bil.png", vil assistenten foreslå "bil".)
I øjeblikket understøttes følgende billedfilendelser: .jpg, .jpeg, .png, . gif, .tif
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.