Mangler fanen eller knapper i fanen i Word, eller et andet Office program, er det ofte fordi et eller flere tilføjelsesprogrammer ikke er aktive. At et tilføjelsesprogram er inaktivt kan skyldes forskellige ting, men det kan som regel fikses hurtigt.
Omnidocs' mest udbredte tilføjelsesprogram er OfficeExtensions, hvorfor denne artikel tager udgangspunkt i dette.
Aktiver tilføjelsesprogrammet OfficeExtensions i Word
Hvis OfficeExtensions er inaktivt, kan det aktiveres ved følgende steps:
1) Klik på Filer
2) Klik på Indstillinger
3) Klik på Tilføjelsesprogrammer i menuen Word-indstillinger.
Vis og administrer Microsoft Office-tilføjelsesprogrammer er nu åben og giver en oversigt over alle tilføjelsesprogrammer i Word:
Nederst i menuen ses drop-ned menuen Administrer. COM-tilføjelsesprogrammer vil på forhånd være valgt.
4) Klik Udfør
5) I menuen COM-tilføjelsesprogrammer skal du nu sætte hak ved tilføjelsesprogrammet OfficeExtensions ved at klikke på boksen.
6) Klik OK og knap/fane bør vende tilbage i Word.
Deaktiverede tilføjelsesprogrammer
Hvis funktionaliteten ikke dukker op igen efter pkt. 6, er det muligt, at tilføjelsesprogrammet er deaktiveret. Det vil da fremgå på listen Deaktiverede tilføjelsesprogrammer. I så fald kan du følge disse steps:
7) Klik på pilen ved drop-ned menuen Administrer og vælg Deaktiverede tilføjelsesprogrammer i Vis og administrer Microsoft Office-tilføjelsesprogrammer
8) Klik Udfør
9) I den nyåbnede dialog Deaktiverede elementer klik på Tilføjelsesprogram: zofficeextensions.alloy.word (officeextensions.alloy.word.dll)
10) Klik Aktiver
11) Klik Luk
Fortsæt igen fra pkt. 5.
Hvis tilføjelsesprogrammet ikke er at finde i Vis og administrer Microsoft Office-tilføjelsesprogrammer, er løsningen ikke korrekt installeret. I det tilfælde kontakt venligst intern IT support.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.